fbpx

Årets fjerde triumf for Flyer i Racing Bowl

Stald Ras’ 7-årige brune vallak strøg lørdag eftermiddag for fjerde gang i 2012 først over stregen på Klampenborgs græs – denne gang i en af dagens to bedst betalte begivenheder, Klampenborg HesteEjerForenings Racing Bowl over 1400 meter.


Flyer. Foto: Burt Seeger.

Efter et stærkt af ridt lærling Oliver Wilson kunne Flyer denne gang i sikker stil afvise Smokey Storm/Marcos Robaldo til førstepræmiens 30.000 kroner, mens Simbad/Max W. Friberg tog tredjepladsen foran længe førende Gauntlett/Danny Patil. Derefter var der langt ned til de to sidste, Out The Ring og Reggae Dancer.

Søren Jensen-trænede Flyer rundede med sejren også 100.000 kroner i årets totale præmiesum, ligesom han nåede forbi en samlet karriereindtjening på 450.000 kroner. Academy Award-sønnen har nu vundet 14 gange, og han er virkelig en cadeaux til sin mor, Mowerina-vinderen Miss Et Toi (Richard Of York), der i avlen har produceret fem startende afkom som alle har vundet.

Flyer er i øvrigt halvbror til både Larch-vinderen Antoinette og Opdrætningsløbsvinderen Tempi – to hopper der selv har produceret vindere i avlen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top