fbpx

Alcohuaz, Master Chef og Quick Release på V5-menuen

Jägersro er onsdag vært for den ugentlige Lunch-V4 med fuldt tilspil fra Danmark til samtlige dagens ni galopløb.


V4 indledes med to sportslige perler for de 3-årige. I første afdeling møder Francisco Castros Tom Hagen/Manuel Martinez bl.a. Fredrik Reuterskiölds norske Kriteriumsvinder Glad Bear/Valmir De Azeredo og Riksgaloppøren Aim Higher/Per-Anders Gråberg.

Anden afdeling er lig med Becky Moss Fillies Mile over 1600 meter med 150.000 kroner i samlet præmiesum. Løbet er forbeholdt 3-årige hopper og har dansk deltagelse af Bent Olsen-trænede Miss Pius/Jacob Johansen.

V5-spillets første afdeling byder på en ren fartfest og et gensyn med Zawawi Racings stjernesprinter Alcohuaz/Fredrik Johansson, der bl.a. udfordres af Sven Christensens Quick Release og Bent Olsens Master Chef i den sidste forberedelse inden Jägersro Sprint (L) på Pramms-dagen i maj.

I det efterfølgende opgør, Ormondehandicap over 2200 meter, er der sæsondebut til Benny Anderssons svenske Oaks-vinder Jive, der for første gang siden 2-årssæsonen får Lennart Hammer tilbage i bøjlerne.

Der kan spilles til samtlige ni opgør på Jägersro – heriblandt både V4, V5, Lunch Dubbel, Komb og Vinder/Plads – via Danske Spil.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top