På det jyske Stutteri Thorskovgaard nedkom avlshoppen LB Seawing (Presidium – Cool Combination v. Indian King) natten til mandag med et hoppeføl efter Mingun (A.P. Indy).
LB Seawing var firedobbelt vinder i Danmark og ejes af Karen Frost. Hoppen skal i år besøge Golden Memorys far Dexterity (Kingmambo). Bo Hansen fra Stutteri Thorskovgaard beretter samtidig, at avlshopperne Synolite (Be My Guest) og Tiger Image (Dexterity) begge sendes til bedækning i Tyskland ved henholdsvis Derby-vinderen Adlerflug (In The Wings) og Kalatos (Big Shuffle).