fbpx

Hoppeføl ud af Mowerinavinderen Miss Et Toi

Ikke mange døgn efter hendes datter Tempi (Final Appearance) nedkom med et hingsteføl efter Chinese Mandarin (Kingmambo), folede 15-årige Miss Et Toi (Richard Of York – Madame Et Toi v. Esprit Du Nord) sent tirsdag eftermiddag selv et brunt hoppeføl hos Stutteri Bøgely og Stald Jupiter på Fyn.


Hoppeføllet, der har Kingmambos halvbror Mingun (A.P. Indy) som far, er halvsøster til fem startende afkom, hvoraf samtlige har vundet. Førnævnte Tempi debuterede direkte med sejr i Skandinavisk Opdrætningsløb, Antoinette (Mas Media) triumferede i Larch Ærespræmie, mens Flyer (Academy Award) sidste efterårrundedesin 10. karrieresejr.

Miss Et Toi var opdrættet på York Stutteri og tilhører første årgang efter den tidligere championhingst Richard Of York. Hun vandt selv Mowerinaløb (Dansk 1000 Guineas) som 3-årig, mens hun som 2-årig bl.a. var runner-up i Skandinavisk Opdrætningsløb.

Hun er helsøster til Opdrætningsløbsvinderen Danseuse Et Toi, 2000 Guineas-2’eren Monsieur Et Toi og Petré Toddler’s Trophy-vinderen Roi Et Toi, samt halvsøster til Et Toi Royale (Mr Tesio), der som 3-årig sejrede i både Larch Ærespræmie og Pompøs Cup.

Deres mor Madame Et Toi var en af sin årgangs absolutte fløjhopper. Som 2-årig vandt hun både Dansk Kriterium og Dansk Avlsløb, og som 3-årig var hun anden i Dansk Oaks inden hun sejrede sikkert i Sceptre Stakes. Madame Et Toi, en moderlivsimport opdrættet af Berner Olsen, er søster til Meis El-Reem, der foruden at vinde Prix d’Astarte (Gr.2) i Deauville også var anden i Newmarkets 1000 Guineas (Gr.1) og tredje i Prix du Moulin (Gr.1). Meis El-Reem blev sidenhen mor til Phoenix Stakes (Gr.1)-vinderen og avlshingsten Princely Heir.

Både Madame Et Toi, Miss Et Toi, Danseuse Et Toi, Monsieur Et Toi, Et Toi Royale og Roi Et Toi løb og vandt i Ralf Skoropas gule og hvide væddeløbsfarver.

Stutteri Bøgely og Stald Jupiter udlejede sidste år Miss Et Toi til Jim Fielden, og den nyfolede Mingun-datter er således Fieldens. “Det er skønt når sådan et projekt lykkes, for det kan der netop også være fremtid i for de danske stutterier.

Miss Et Toi har folet adskillige fine føl her hos os, men dette føl er der noget helt unikt over, og hun rangerer meget højt over samtlige afkom vi nogensinde har taget imod som opdrættere”, fortæller Gert Larsen onsdag morgen til galopsport.dk.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top