fbpx

Trippel til Peter Jardby og Max W. Friberg

Amatørtræner Peter Jardby og lærling Max W. Friberg havde en uforglemmelig søndag eftermiddag på Täby, hvor duoen sammen hentede tre sejre.


I første omgang måtte Friberg dog dele sejren med Skandinaviens championlærling Oliver Wilson, da de to store talenter skar målstregen akkurat samtidig i dagens indledende opgør over 1350 meter. Oliver Wilson var i sadlen på Caroline Malmborg-trænede Chiloé, mens Friberg red Peter Jardby-trænede Know By Now.

Friberg havde dog timet sit ridt helt rigtigt i det efterfølgende klasse-3-handicap over 2000 meter, hvor han med det mindst mulige fik Unshakable Will først over stregen før storfavoritten Estrela Superior, redet af det svenske lærlingetalent Nicole Nordblad, som var på gæstevisit i Stockholm. Nordblad er til daglig i lære hos Hans Adielsson i England.

Tredje dagssejr for Max W. Friberg og Peter Jardby blev vundet med Speightstown-sønnen Lord Of Persia i et klasse-2-handicap over 1200 meter. Lord Of Persia vandt ganske komfortabelt med tre længder foran Shabassh, redet af Rebecca Colldin.

Netop Rebecca Colldin kunne dog tage revanche for andenpladsen med to sejre på stribe. Først i et klasse-5-handicap med Manhattan og dernæst i et maidenløb for 3-årige med Blackburn. Begge heste trænes i Stockholm af Annika Källse.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top