fbpx

Silver Ocean i stærk debut for Team Petersen

4-årige Silver Ocean (Silver Train) stod torsdag eftermiddag for en rigtig god debut i Autoindustri ABs farver på Meydan Racecourse i Dubai.


Under William Buick sluttede den Niels Petersen-trænede vallak på tredjepladsen i Dubai Duty Free Foundation Handicap over 1400 meter, slået med tre længder af Godolphins vinder African Story/Frankie Dettori.

Silver Ocean kom godt af sted fra sit indvendige startspor og lå fint med hele vejen langs rails. Ned gennem opløbet fik han måske en anelse pladsproblemer, men da han blev trukket et spor ud i banen kæmpede han sig bravt tilbage og snuppede kort før målstregen tredjepladsen fra Spectacle Du Mars og As De Trebul.

Tredjepladsen var 12,000 US$ værd for Silver Ocean, der givetvis vil gå meget frem med dette løb i kroppen, og han bliver absolut en interessant skandinavisk hest at følge under karnevallet i Dubai.


Tertio Bloom syvende, Bank Of Burden sidst

Knap så godt gik det for Niels Petersens anden sæsondebutant, den skandinaviske champion Bank Of Burden, der sluttede sidst gennem mål i dagens afsluttende opgør på Meydan.

Tidligere havde Stall In Blooms svenskopdrættede Tertio Bloom leveret endnu en hæderlig præstation, som dog denne gang kun rakte til en syvendeplads.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top