fbpx

Adlerflug besejret i Baden-Baden

Fredrik Johansson fik ikke sin tredje Gruppe-1-sejr med sidste års tyske Derbyvinder Adlerflug i Grosser Preis von Baden (Gr.1), og duoen måtte i stedet nøjes med andenpladsen bag dette års Derbyvinder Kamsin.


Kun seks heste var til start i opgøret, og Adlerflug fik sin favorable bløde bane i Baden-Baden, men det hjalp ikke til slut, hvor Kamsin havde flest reserver under Johan Victoire og med 200 meter til mål gik afgørende forbi Adlerflug og til slut sejrede sikkert med to længder, hvorefter der var fem længder fra Fredrik Johanssons hest ned til Eduardo Pedroza på It¨s Gino.

Andenpladsen til Adlerflug lød på 60.000 euro, og tilbage står nu det store spørgsmål om Fredrik Johansson får chancen for at ride i Europas mægtigste væddeløb, Prix de l’Arc de Triomphe (Gr.1) søndag den 5. oktober på Longchamp. Adlerflugs træner Jens Hirschberger lod det efter løbet skinne igennem, at Adlerflug efter dagens præstation absolut ikke er ude af løbet, men at tiden må vise om In The Wings-sønnen skal have en plads i feltet.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top