fbpx

Mine That Bird gør god reklame for dansk stutteri

Danske Havreholms Stutteri på Fyn købte i fjor avlshoppen Sisia på Keeneland Sales i Kentucky, og i foråret fik hoppen et hingsteføl efter Whywhywhy. Inden Sisia og føllet blev importeret til Danmark blev hun bedækket ved Grade-1-vinderen Birdstone, der har haft stor succes med sin første årgang her i 2008.


I søndags løb Birdstone-sønnen Mine That Bird for fjerde gang i karrieren, og efter sejre i sine tre første starter, tog hesten skridtet op i Grade-3-sammenhæng, hvilket resulterede i en halv længdes sejr i Grey Stakes over 1800 meter på Woodbine i Canada.

Samme dag havde Birdstone endnu et afkom til start i Mazarine Stakes (Gr.3) for hopper, hvor hans datter Livin Lovin blev nummer to.

Havreholms Stutteri venter deres Birdstone-føl til verden i begyndelsen af næste år, og som hingstens afkom vinder frem i Nordamerika, ser det virkelig ud til at det danske stutteri har gjort en god disposition med valget af Grindstone-hingsten, der som 3-årig besejrede Smarty Jones i Belmont Stakes (Gr.1) og sidenhen også strøg til tops i Travers Stakes (Gr.1).

Birdstone stod i foråret til en bedækningstakst på 10.000 US$, men denne pris bliver med garanti forhøjet efter de fornemme resultater i 2008. “Det var Lars Kelp der fandt hoppen på Keeneland Sales, og det var ligeledes ham der rådede os til at beholde hende i USA og satse på bedækningen ved Birdstone””, slutter Henrik Kristensen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top