fbpx

God indsats af Calrissian i Dubai

Danskejede Calrissian fik fredag eftermiddag en klart godkendt debut på Meydan Racecourse i Dubai. Efisio-sønnen var til start i Jaguar Trophy over 1200 meter tapeta track, og selv om resultatet blot blev en ottendeplads, var præstationen bedre end som så.


Calrissian kom fint af sted fra det indvendige spor to, og den irske jockey Pat Smullen red et perfekt løb på den Fredrik Reuterskiöld-trænede vallak undervejs, hvor parret først forlod rails da feltet ramte opløbet. Her viste

Calrissian sit varemærke i form af et stærkt “turn of foot” som bragte ham helt frem som tredje, men til slut var der dog ikke mere luft i tanken og hesten måtte over de sidste 200 meter se præmieplaceringerne forsvinde.

Sejren gik til sidste års UAE 1000 Guineas-vinder So Shiny/Olivier Peslier, men der var kun godt 5½ længde fra vinderen ned til Calrissian som løb med to kilo mere på ryggen. Calrissian vil uden tvivl gå meget frem ovenpå debuten, især i betragtning af Fredrik Reuterskiölds tidligere udtalelser om, at hesten manglede en hel del formmæssigt ovenpå den strenge vinter der har gjort det svært at træne på Jägersros cushion track.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top