fbpx

Amme søges til nyfolet hoppeføl

Nina Falck og Gert Larsen på Fyn mistede natten til torsdag avlshoppen Forza (Diaghlyphard – Miss Fyns Tivoli v. Saville Row), efter hoppen havde folet en datter efter den tyske avlshingst Sabiango.


Det nyfolede hoppeføl, der er mindre end et døgn gammelt, mangler nu en amme (reservemor).

Forza var en vindende halvsøster til de to Derby-2’ere Amusement og Athene, og hun nåede bl.a. at producere sidste års Fabellaløbs-vinder Dirtybird (Funambule). Nina Falck og Gert Larsen har de senere år både mistet superproduceren Miss Fyns Tivoli, gode Athene og nu også et tredje ben af familien i Forza, hvilket må betegnes som kulsort uheld og utroligt synd for det lille stutteri og dansk avl som helhed.

Heldigvis lever det succesrige blod videre, bl.a. igennem det nyfolede hoppeføl efter Sabiango, der heldigvis er sund og rask ovenpå tabet af sin mor.

Nina Falck og Gert Larsen søger med lys og lygte efter en amme lige nu, og de kan kontaktes på tlf. +45 20 25 15 26.

OPDATERING: Nina Falck og Gert Larsen fandt torsdag en amme til føllet. Kommer du som opdrætter ud i en lignende situation er www.ammehopper.dk et rigtig godt sted at starte.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top