fbpx

2-årsstjernen Halløjsa skadet

I søndags sluttede Søren Jensen-trænede Halløjsa (Academy Award – Gryngolette v. Linamix) på femtepladsen i Breeders’ Trophy Juvenile over 1350 meter på Täby, og dette blev også årets sidste start for den dobbelte storløbsvinder fra Klampenborg.


Mandag pådrog Halløjsa sig en skade i folden på Enghavelyst, og hesten måtte under fuld narkose for at blive undersøgt og syet i det ene bagben.

“Heldigvis er skaden forholdsvis overfladisk, og undersøgelsen viste ikke tegn på skade på senen. Han er tilbage i sin boks på Enghavelyst nu, men der går nok op til tre måneder før han kan vende tilbage til træningen. Vi håber han er klar til at genoptage sit arbejde i januar og på den måde være tilbage på fuld styrke til sin klassiske sæson”, siger Peter Leth Keller, som er en del af det succesrige anpartssyndikat Stald Chili, der foruden Halløjsas triumfer i Skandinavisk Opdrætningsløb og Dansk Kriterium også har kunne fejre Uhadadas sejre i både Larch Ærespræmie og den norske Derby Mile i 2010.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top