fbpx

Neuroth-double i Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer

Ganske som forventet blev den norske Derbydags første storløb, Skandinavisk Mesterskap for 2-åringer over 1370 meter på Øvrevoll, en duel mellem Wido Neuroths to talentfulde heste Vainquer/Fredrik Johansson og Cassano/Jan-Erik Neuroth.


Og det blev til slut en ganske overlegen sejr til førstnævnte, der i hænderne på Fredrik Johansson fik en indvendig drømmerejse, og da jockeyen ved overgangen trykkede på knappen kunne den veltrukne hingst ganske let forsvinde væk fra staldkammeraten Cassano, som igen havde et par længder til danske Silvertown/Per-Anders Gråberg på tredjepladsen.

Vainqueur blev besejret med kort hoved i sin væddeløbsdebut den 11. august af sin staldkammerat Funinthesand, men med dette løb i kroppen havde han ingen problemer med at tage førstepræmiens 115.000 norske kroner.

Stall Perlen har selv opdrættet Vainqueur, der er første afkom ud af den vindende Peintre Celebre-hoppe Mariee Celebre, der selv kun startede få gange for Wido Neuroth og vandt Diana Consolation i hænderne på Fredrik Johansson.

Mariee Celebre har siden hun folede Vainqueur fået to afkom efter Nobileo (Galileo), og hun venter i 2012 føl efter A.P. Indy-sønnen Mingun.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top