Goffs November: Pinhook af The JC Organization

Førstedagen af Goffs November Foal Sale i Co. Kildare bød på et enkelt skandinavisk pinhook, da Alice og John Weiste Christensens The JC Organization fik hammerslaget på en brun hoppe efter Gruppe-1-vinderen Minzaal.


Hoppeføllet efter Minzaal ud af Shazza (Teofilo) blev købt for €48,000 af The JC Organization med henblik på videresalg i 2025. Foto: GalopSport.

Hoppeføllet er første afkom ud af den vindende Teofilo-datter Shazza, som selv er halvsøster til bl.a. January Cup (Gr.3)-vinderen Doctor Geoff (Fast Company) og July Stakes (Gr.2)-2’eren Show Respect (Showcasing).

I moderlinjen findes bl.a. også sidste sæsons europæiske championstayer Courage Mon Ami, Gruppe-2-vinderne Bronze Cannon og Across The Stars med flere.

Derrinstown Studs Minzaal (Mehmas) vandt bl.a. Haydock Sprint Cup (Gr.1). Foto: Derrinstown.

The JC Organization betalte €48,000 for hoppen, som også repræsenterer første årgang efter Haydock Sprint Cup (Gr.1)-vinderen Minzaal (Mehmas), der i 2023 indledte avlskarrieren på Derrinstown Stud til en bedækningstakst på €15,000.

Goffs November Foal Sale fortsætter både tirsdag, onsdag og torsdag, hvorefter auktionen over avlshopper tager over på fredag og lørdag.

Goffs Bloodstock Sales. Foto: GalopSport.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top