fbpx

Magtdemonstration af Twirling Ghost i Peas And Carrots Mile (L)

Roy Arne Kvislas 4-årige Twirling Ghost tog søndag sin tredje Listed-triumf på stribe, da han førte fra start til mål i Peas And Carrots Mile (L) og slog Pusjkin med seks længder. Twirling Candy-sønnen har i denne sæson udviklet sig til et ‘dirt-monster’ med Listed-sejre over både 1200 og 1600 meter.



 

På Sveriges Derbydag vandt Twirling Ghost med det mindst mulige Zawawi Cup (L) foran El Guanche (Power), og senest sled han sig først over stregen i Nickes Minneslöpning (L) på Bro Park foran Falkor (Barocci).

I årets udgave af Peas And Carrots Mile (L) var Twirling Ghost dog uden konkurrence, og Elione Chaves behøvede kun at animere sin hest fra start og sende ham til front, hvorefter det var spil til ét mål.

Pusjkin (Muhaarar) endte som bedst af de øvrige, på seks længders afstand af vinderen, med en hals foran Mystery Night (Night Of Thunder), mens King David (Elusive City) i sit livs første forsøg på dirt var yderligere tre længder efter som fjerde.

Twirling Ghost tager sin tredje Listed-sejr på stribe i Peas And Carrots Mile (L). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Førstepræmien i Peas And Carrots Mile (L) var 135.000 svenske kronor værd for Stall Poulard HB, som nu har set den amerikanskopdrættede hingst vinde halvdelen af sine 14 karrierestarter.

Stall Poulard HB fik hammerslaget på Twirling Ghost for $30,000 på Keenelands September Yearling Sale i 2021, hvor han havde lot nummer 2655.

Han er ud af 3-årsvinderen Come Home Lady (Came Home), der er halvsøster til bl.a. den Grade-2-vindende avlshingst Master Command (A.P. Indy).

Roy Arne Kvisla tager imod Elione Chaves og Twirling Ghost efter sejren i Peas And Carrots Mile (L). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top