fbpx

Mendel’s Rock fik ‘Derby-revanche’ i Hurricane

Per-Anders Gråberg har i år været slået med kort hoved til andenpladsen i både Svenskt og Dansk Derby. Søndag fik han dog en form for revanche for førstnævnte, da han i det tredje ben af Jägersros Triple Crown, Hurricanelöpning, vandt sikkert med Roy Arne Kvislas Mendel’s Rock.



Mendelssohn-sønnen fik en klar føring ind på opløbet, men viste sig fortsat fra sin urutinerede side til slut, og lod både If He Says So (Summer Front) og den svenske Voter- og Derby-vinder Schamyl (Appel Au Maitre) komme tæt på mod afslutningen.

Gråberg kunne dog sætte hænderne ned lige før målstregen og vinde med en halv længde, mens Elione Chaves akkurat fik presset If He Says So foran Sandro De Paiva på Schamyl.

Mendel’s Rock og Per-Anders Gråberg på vej mod målstregen i Hurricanelöpning. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

De tre første havde 14 længders yderligere afstand til Tic Tac (Starspangledbanner), Yobro (Al Wukair) og den sidste præmiertager, Giovanni Torkdahl (Lope De Vega).

Førstepræmien i Hurricanelöpning var 415.000 svenske kronor værd for amerikanskopdrættede Mendel’s Rock, som ejes af Stall Poulard HB, og som nu har indløbet tæt på 1,2 millioner i bare fem starter, hvoraf det er blevet til tre sejre, samt en andenplads i Svenskt Derby og tredjeplads i Voterlöpning.

Mendel’s Rock og Per-Anders Gråberg vinder Hurricanelöpning foran If He Says So og Schamyl. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

“Han står meldt i Norsk Derby, og det kan være en mulighed også at efteranmelde ham til Stockholm Cup International”, sagde træner Roy Arne Kvisla efter Hurricane-triumfen på Jägersro.

Mendel’s Rock med Per-Anders Gråberg og Roy Arne Kvisla. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top