Frankie Dettori havde på papiret en række store sejrschancer, da hans Farewell Tour nåede til Bro Park den 17. september. Men først i sit allersidste ridt fik han sin forjættede sejr, da Annike Bye Hansens Takeko spurtede fra sidst til først i Lanwades Stud Stakes (L).
Mehmas-datteren vandt let med halvanden længde foran de to engelske gæster Good Gracious (Kingman) og Nizaaka (New Bay), hvorefter Mahalia (Barocci) og Ascot Brass (Juniper Tree) indkom på de sidste præmiegivende pladser.
Sejren var 400.000 kronor værd for Ninja Racing og Väsby Häst AB, som i særdeleshed kunne nyde den efterfølgende sejrsseance i Bro Parks vindercirkel, hvor Frankie Dettori leverede sit verdensberømte “Flying Dismount”, inspireret af ét af Frankies tidligere idoler, Angel Cordero Jr.