fbpx

Kevin øjner Derby-revanche i King George (Gr.1)

Kevin Stott måtte tage sejrsløs fra sine to ridt for Roy Arne Kvisla på Jägersro i søndags, men han var hurtigt tilbage på sejrspodiet igen på Beverly, og nu ser danskeren mere end noget andet frem til næste lørdag, hvor King Of Steel og den dobbelte Derbyvinder Auguste Rodin med stor sandsynlighed mødes for første gang siden Epsom.


Kevin Stott. Foto: GalopSport.

19 heste står tilbage på anmeldelseslisten til King George VI & Queen Elizabeth Stakes (Gr.1) over 2400 meter den 29. juli på Ascot, og lige nu har bookmakerne Auguste Rodin (Deep Impact) som kneben favorit foran King Of Steel (Wootton Bassett).

I Epsom Derby (Gr.1) førte Kevin og King Of Steel til kort før mål, hvor Ryan Moore fik sendt Auguste Rodin forbi til en til slut komfortabel sejr.

Auguste Rodin fulgte siden op med også at vinde Irish Derby (Gr.1) på The Curragh, mens King Of Steel og Kevin Stott tog en overlegen tre længders sejr i King Edward VII (Gr.2) under Royal Ascot.

Bookmakerne har svært ved at skille de to heste ad nu, og ser vi lidt længere ud i fremtiden, kan Prix de l’Arc de Triomphe (Gr.1) meget vel komme på tale for begge 3-årige heste.

Blandt de øvrige anmeldte til King George (Gr.1) er superhoppen Emily Upjohn (Sea The Stars), Desert Crown (Nathaniel), Hukum (Sea The Stars), Pyledriver (Harbour Watch) og Luxembourg (Camelot).


Gense Derby Stakes (Gr.1), hvor Kevin Stott en overgang lignede vinderen efter et forrygende ridt på Epsom:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top