fbpx

Flightline er 1,4 milliarder kroner værd

Den ubesejrede Breeders’ Cup Classic (G1)-vinder Flightline er 1,4 milliarder danske kroner værd. Ved mandagens auktion i Keeneland blev 2,5% af hingsten nemlig solgt for 4,6 millioner dollars, og det gør unægtelig Tapit-sønnen til én af klodens mest værdifulde fuldblodsheste.


Flightline og Flavien Prat efter sejren i Breeders’ Cup Classic (G1). Foto: Candice Chavez/Eclipse Sportswire/Breeders Cup.

Hammerslaget for de 2,5% – der svarer til lidt mere end 34 millioner danske kroner – faldt ud til fordel for Brookdale Farms’ Freddy Seitz på vegne af en ikke navngiven kunde.

Budgivningen startede på $500,000 og gik op med $100,000 per bud, der både blev leveret inde i salgsringen, over telefonen og online.

Flightline er allerede ankommet til Lane’s End Farm i Kentucky, hvor han om få måneder indleder sin karriere som avlshingst.

Det er endnu ikke oplyst hvad hingstens bedækningstakst bliver, men når man i forvejen er vurderet til godt 1,4 milliarder dollars, er man ikke sikkert heller ikke helt billig.

Du kan læse mere om historien i dagens udgave af Thoroughbred Daily News hér.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top