fbpx

Får Weltruhm chancen i ITM Spring Mile (L)?

Susanne Strands 6-årige Weltruhm landede premieredagens største præmie på Jägersro, da han under Per-Anders Gråberg vandt Guldhandicap foran Susanne Berneklint-trænede Dominic og Lea Olsens King Richard.



Weltruhm (Excelebration) startede fra et handicap på 82 og løb med to kilo mere på ryggen end Dominic (Footstepsinthesand) og fire mindre end King Richard (Appel Au Maitre).

Weltruhm og Per-Anders Gråberg sejrer i Guldhandicap foran Dominic og King Richard. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Som den eneste af de tre står Weltruhm meldt i årets første skandinaviske Listed-opgør, ITM Spring Mile på Jägersro den 24. april, og Susanne Strand var ikke helt afvisende på Anders Engmans spørgsmål om hvorvidt Weltruhm allerede bringes til start igen næste søndag.

Niels Petersen har i øvrigt efteranmeldt Elkær Stutteris Kick On (Charm Spirit) til ITM Spring Mile (L), der som bekendt er en kvalitativ og velbetalt forprøve til Pramms Memorial (L) i maj.


Susanne Strand tager imod Weltruhm og Per-Anders Gråberg. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Jacob Johansen indleder Jägersro-sæsonen med sejr i første ridt på ryggen af Hans-Inge Larsens Grey Ascension. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Jägersros premieredag bød på flere dobbeltsejre blandt både trænere og ryttere.

Jacob Johansen og Hans-Inge Larsen fejrede en double sammen med henholdsvis Grey Ascension (Chasmin) og Nevile Chamberlain (Shalaa), og Martin Rodriguez vandt både med Sandie Kjærs Ifach (Appel Au Maitre) og Ellinor Rasmussons 3-årige Ramzes (Casamento) – som i øvrigt er halvbror til sidste års Mowerina-vinder Marshi (Adaay).


Jacob Johansen giver feedback til Hans-Inge Larsen efter Nevile Chamberlains lette sejr. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Martin Rodriguez rider Sandie Kjærs Ifach til en let første karrieresejr. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

3-årige Ramzes vinder sikkert i hænderne på Martin Rodriguez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.


Og så vandt Ellinor Rasmusson også med Cece Adorable (Mingun), redet til sejr af Kate Alvesparr, som forinden også havde vundet overlegent med Ricardo Ramallos Repeat Offender (Thewayyouare).


Kate Alvesparr fejrede dagssejr nummer to med Ricardo Ramallos Repeat Offender. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Endelig afsluttede Ulrika Holmquist dagen med at vinde i bøjlerne på Charlotte Goss-trænede Top Medina (Murhib) og Romele Araber Sprint.


Top Medina vinder for Ulrika Holmquist. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Resultater: Jägersro, onsdag 13. april

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top