fbpx

De professionelle slog contra i Aalborg

Galopsporten i Aalborg er i rivende udvikling. Banen har rekord mange galopheste i træning, og som noget nyt og kærkomment har Aalborg nu tilknyttet hele tre professionelle trænere.


Af Lone Kaalund-Thiel

I Samarbejdspartnernes Ærespræmieløb slog de professionelle i går contra i forhold til sidste løbsdags amatørdominans.

I Samarbejdspartnernes Ærespræmiløb lagde Louise Møller pacen an med en frisk galop på Guantanamo.

Parret kunne føre ind til midt i opløbet.

Her sendte Cathrine Weilby imidlertidigt den fireårige hoppe Angels Rushin frem i en forrygende slutspurt, som ingen andre kunne matche.

Angels Rushin vandt med en længde det veldoterede løb foran Guantanamo/Louise Møller. Affarati/Tina Mortensen leverede igen en stabil indsats på 3. pladsen.

Angels Rushin er i en rivende udvikling og træner Keld Chr. Karlsen skal have stor ros for sejren.

Keld Chr. Karlsen har netop i år startet en professionel trænerkarriere, og det må siges, at Keld har fået godt gang i staldens heste, med hvilke det allerede er blevet til fire sejre.

Dejligt for alle de nye og gamle hesteejere, der danner baggrund for Kelds beslutning om at skifte til professionel status. Stalden består lige nu af 8 heste.

Dagens 2. løb, Dyrlæge K. Dalsgaard’s Ærespræmieløb om 30.000 kroner, blev redet over 1500 meter.

På forhånd var løbet meget åbent med nyimporterede Poker som favorit.

Tina Mortensen fik Poker flot af sted til front. I opløbet så det ud som om Second Interest/Rikke Munk Sørensen kunne true Poker.

Der blev dog aldrig tvivl om, at Poker var vinderen. Tina Mortensen bad sin hest om mere fart, og så trak Poker fra til en flot sejr.

Moune Shine/Ann-Charlotte Nielsen leverede en flot afslutning til 2. pladsen foran Second Interest/Rikke Munk. Både Poker og Pokers ejer Finn Sørensen kunne her aflægge deres ‘maidentitel’.

Det var derfor en ekstra glad hesteejer, der kunne modtage Poker og Tina Mortensen i vindercirklen.

Finn Sørensen er ny hesteejer i Aalborg, men har indtil i dag været forfulgt af uheld.

Finn har de senere år købt to andre galopheste, men de nåede aldrig nogensinde at starte. En døde pga. et sprængt blodkar i hjertet, og en anden døde under en kastration.

Derfor var sejren med Poker ekstra populær og velfortjent. Poker trænes af Helle Andersen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top