fbpx

Helbror til Monsieur Et Toi født på York Stutteri

Mandag morgen nedkom en af Skandinaviens bedste avlshopper, Madame Et Toi, med et velskabt hingstføl efter Richard Of York på York Stutteri i Hørsholm.


Madame Et Toi vandt selv Dansk Kriterium som 2-årig, men blev herefter skadet og kom først sent i gang igen og nåede at vinde Sceptre Stakes.

Herefter gik den veltrukne Esprit Du Nord-datter i avlen, hvor hun med sine tre første startende afkom har produceret Mowerinaløbsvinderen Miss Et Toi (Richard Of York), 2000 Guineas-2’eren Monsieur Et Toi (Richard Of York), samt Et Toi Royale (Mr Tesio), der i fjor vandt både Larch Ærespræmie og Pompøs Cup.

Den bedste af de tre var nok Monsieur Et Toi, der udover andenpladsen i Dansk 2000 Guineas også blev fjerde i Dansk Derby og sejrede i Made In Denmark, inden en alvorlig skade brat stoppede hingstens karriere.

Ralf Skoropa, der ejer Madame Et Toi og selv har beholdt hoppens første tre afkom, ønskede sig inderligt endnu en hingst – og den offervillige ejer fik altså her sit ønske opfyldt.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top