fbpx

Stor dansk købelyst i Newmarket

Tattersalls October Yearling Sales i Newmarket har været en fin høst for danske købere, idet der torsdag eftermiddag blev erhvervet tre åringer i ringen.


Nick Elsass fra York Stutteri fik hammerslag på lot 623, en fuks hoppe efter Dr Fong og Selkirk-datteren Susi Wong.

Hoppen er første afkom efter Susi Wong, der er Listed Race-placeret og helsøster til Selking, der er vinder i både England og USA. York Stutteri betalte 28.000 guineas for åringen.

Carsten Baagøe Schou købte en vældig spændende søn hingst efter Pennekamp – Opera Lover v. Sadler’s Wells for 35.000 guineas.

Hingsten er bror til to vindere, mens moderen Opera Lover selv har vundet og er søster til 10 vindere, incl. Gruppe-1-vinderen Jovial, Gruppe-2-vinderen Brave Note og Listed Race-vinderne Exotic Doll og Never Force.

Stald Composit fik tilsyneladende gjort et bemærkelsesværdigt godt køb i form af lot 618 – en brun hoppe ved Theatrical – South Audley v. Gulch.

South Audley er vinder som 3-årig i Frankrig, og hendes mor Madam North er helsøster til den fantastiske avlshoppe Coup De Folie, som i avlen har produceret stjerner som Machiavellian, Exit To Nowhere, Hydro Calido, Coup De Genie og Ocean Of Wisdom.

Prisen for hoppen var overraskende lav, nemlig 3000 guineas.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top