fbpx

Stjernehingsten Nureyev er død

En af verdens mest betydningsfulde avlshingste, den 24-årige Northern Dancer-søn Nureyev døde mandag i sin stald på John T.L. Jones Jr.’s Walmac International nær ved Lexington efter længere tids kamp med en svulst i hoven på højre forben.


Problemerne i hoven startede allerede midt i august, og flere indgreb for at fjerne den ondartede svulst var uden positivt resultat. John T.L. Jones Jr. udtaler i dag til Thoroughbred Times, at Nureyev ikke blev aflivet, men simpelthen bare lagde sig ned i sin boks og sov ind.

Nureyev var ejet af familien Niarchos og i træning i Frankrig, hvor han blev kåret til Champion Miler i 1980. Han var først over stregen i 2000 Guineas i Newmarket, men blev siden diskvalificeret hvorefter Known Fact overtog sejren. Nureyev startede aldrig igen og gik direkte i avlen.

Blandt Nureyevs bedste afkom kan nævnes Prix de l’Arc-vinderen Peintre Celebre, Breeders Cup Mile-vinderne Miesque og Spinning World, samt Zilzal, Theatrical, Soviet Star, Reams Of Verse, Stravinsky, Polar Falcon, Wolfhound og Fasliyev.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top