På det kommende Tattersalls December Foal Sale fra den 29. november til 1. december, bliver det helt store salgsemne lot 760, en brun hoppe ved Saddler’s Wells – Urban Sea.
Føllet er helsøster til dette års Engelske og Irske Derby-vinder Galileo, samt den dobbelt klassisk-placerede og Stakes-vindende hoppe Melikah, samt Gruppe-3-vinderen Urban Ocean.
Hoppen er sjette føl ud af Urban Sea, der i 1993 var Champion Older Mare og samtidig vandt Prix de l’Arc de Triomphe (Gr.1).
Urban Sea er ud af den tyskopdrættede Lombard-hoppe Allegretta og selv halvsøster til sidste års 2000 Guineas-vinder King’s Best, der nu er i avlen.
Derudover er hun halvsøster til Gruppe-3-vinderen Allez Lez Trois, som er mor til dette års franske derbyvinder Anabaa Blue.
Derved er Allegretta totalt mor eller mormor til tre individuelle klassiske vindere i Europa inden for de sidste 18 måneder.
Galileo kan øge prisen på sin lillesøster yderligere, hvis det på lørdag d. 27. oktober lykkes ham at nå helt til tops i Breeders Cup Classic på Belmont Park i New York.