fbpx

Nyt om amatører og tilskuere

Der findes både muligheder og begrænsninger i de af Kulturministeriets netop udsendte retningslinjer omkring ikke professionelle turnerings- og konkurrenceaktiviteter samt arrangementer med siddende publikum.


Af Claus Juncker

Kulturministeriets opdaterede retningslinjer giver nu amatørerne mulighed for at konkurrere på rene amatørløbsdage, dog skal arrangement afvikles under fuld hensyntagen til forsamlingsforbuddet på pt. 50 personer. Det enkelte løb kan ikke betragtes som et særskilt stævne.

Det er dog en mulighed at arrangere flere på hinanden følgende stævner tidsforskudt, sådan at der aldrig er mere end 50 personer til stede samtidig.

Der kan således godt afvikles et rent amatørstævne i forlængelse af en løbsdag med professionelle udøvere, hvis alle deltagere i det professionelle stævne er taget hjem.

Med udgangspunkt i de nye retningslinjer arbejder sporten på højtryk med at finde praktisk mulige løsninger.


Mulighed for siddende tilskuere

Fremadrettet vil banerne også have mulighed for at afvikle løbsdage med et antal tilskuere der gør, at det samlede antal tilstedeværende ved arrangementet ikke overstiger 500 personer.

Der stilles ydermere krav om, at tilskuerne i det væsentlige sidder ned.

De enkelte baner arbejder nu på at finde individuelle løsninger.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top