Grundet de store mængder regn der er faldet over Hovedkvarteret i ugens løb, og i særdeleshed det seneste døgn, er Klampenborg Galopbane nødsaget til at aflyse lørdagens løbsdag.
Klampenborg skulle have afholdt otte løb med første start kl. 12:45.
Administrationen følger senere op med mere information omkring den aflyste løbsdag og ny dato for afvikling af Vinterfavoritternes Ærespræmie.