fbpx

“Nu kender han banen til Breeders’ Trophy Juvenile”

Produce Stakes-vinderen Speedman skuffede ikke nogen i hestens første start i Sverige. Go Go Gadget-sønnen var blot slået med en halv længde af Future Stars-triumfatoren Silent Night.


Silent Night slår Speedman i Juvenile Trial. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

“Og det var vel at mærke uden, at jeg havde tunet ham på nogen måde”, fortæller træner Kaj Sørensen, som nu også er delejer af Speedman.

”Speedman er delt op i 10 anparter, hvor jeg, min søn og nogle af vores venner er gået sammen med opdrætter Jens Peter Christensen, som ejer halvdelen af anparterne”.

Karrieren som væddeløber begyndte ellers skidt for den lovende hest.

”Den blev bortvist fra start, men hesten var altså uskyldig”, beretter Kaj Sørensen.

“Fodboldklubben AGF havde koncert ved siden af, og lyden bragede igennem til væddeløbsbanen, samtidig med, at Jens Peter Christensen forlangte at få en lærling på, for at kunne tage kilo af”.

”På det tidspunkt bestemte han over hele hesten, men det gør han ikke længere. Nu har vi snor i Jens Peter”, griner Kaj Sørensen.

”Næste start bliver i Breeders’ Trophy Juvenile den 20. september, og nu kender min hest banen”.

”Jeg tænker også, at han har et eller to løb herhjemme i Danmark, inden vi pakker sammen for i år. Han bliver meldt i det hele i 2020″.

”Jeg har fem heste i træning nu, men fem kan blive til fire når som helst. Rambo er sat på salgslisten, og jeg skal have nyt blod ind i stalden”, slutter aarhusianeren.

Silent Night slår Speedman i Juvenile Trial. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Formen fra Speedmans start i Juvenile Trial på Bro Park ser fremragende ud.

Patrick Wahls vindende Silent Night kom fra en sikker sejr i Future Stars foran bl.a. Nocentsinkentucky og Outragusandangerus.

Førstnævnte vandt i sin næste start Lambada Cup, mens Outragusandangerus slog til i Derby Juvenile.


Se Juvenile Trial herunder:

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top