Under ledelse af Ole Larsen indledte Dina Danekilde sin karriere i galopsporten i sit hjemland Danmark, efter hun forinden stoppede en lovende karriere indenfor atletikken som én af landets bedste i 400 meter hækkeløb.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2019/06/Across-The-Pond-9883-L.jpg)
Som jockey har Dina Danekilde flere store sejre.
I 2006 red hun sin læremesters Bellamont Forest først over stregen i Täby Open Sprint Championship (Gr.3), og i 2015 tog hun karrierens Gruppe-3-triumf nummer to på ryggen af Jessica Longs Berling i Scandinavian Open Championship.
Det er blevet til klassiske sejre med først Inge Mette Dejgaard-trænede Anthony i Dansk St. Leger i 2012, og to år senere i Dansk Oaks med Jessica Long-trænede Inaya, som Dina også vandt Dansk Breeders’ Cup med året efter.
Dina Danekilde lagde – i hvert fald for nu – støvlerne på hylden i fjor, og koncentrerer hele butikken om sin trænervirksomhed, som omfatter 18 heste på Jägersro.
Dina havde sit hidtil bedste år i fjor med 2.259.289 svenske kronor i præmier.
GalopSport ønsker tillykke med dagen.