fbpx

I Kirk cantrede hjem i 58,6

Det var ikke andet end en let udblæsning for Susanne Berneklint-trænede I Kirk, da Eishin Dunkirk-sønnen onsdag eftermiddag vandt med to længder over 1000 meter på Jägersro.


I Kirk og Carlos Lopez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

I Kirk brugte Let’sgoforit Guldlöpning med 60.000 svenske kronor i førstepræmie som et rent arbejde forud for Derbydagens titelforsvar i Zawawi Cup (Gr.3), og med Carlos Lopez i bøjlerne slog han uden problemer Francisco Castros Breakdancer og Bent Olsens No Comment.

Nu gælder det altså sprintopgøret på Derbydagen, og siden en ny rejse til Dubai i vinter for den 5-årige svenskopdrættede vallak, der nu har vundet 11 af sine 16 karrierestarter og tjent over 2,7 millioner kronor.


Også Guld til Couples

Couples vinder for lærling Hanna Mårtensson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

Francisco Castro-trænede Couples, der i fjor var tredje i Svenskt Derby (L) og anden i Voterlöpning, tog nu årets første sejr efter føring fra start til mål i Guldhandicap over 1730 meter.

Staldens lærling Hanna Mårtensson var i bøjlerne på Helmet-sønnen, der er halvbror til forrige års Voter-vinder og Derby-2’er Stricker (Poet’s Voice).

“Vi ville gerne have haft ham med i Pramms, men han havde desværre ikke højt nok handicap. Nu sigter vi nærmest på Malmö Sommarhandicap på Derbydagen”, sagde Castro om hingsten, der vandt fra handicap 87 og henviste Perfect For You og Snake Lake til de nærmeste pladser.


Double til Danekilde og Chaves

Dina Danekilde og Elione Chaves fejrer deres anden dagssejr med 3-årige Across The Pond. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Parret Dina Danekilde og Elione Chaves hentede to sejre sammen på årets hidtil varmeste løbsdag i Skandinavien.

Først vandt duoen med 3-årige Monaya (Zaahid) og dernæst med den 3-årige Giant’s Causeway-søn Across The Pond, der ejes af Dubai-baserede Sultan Saeed Harib.

De to sejre var sammenlagt 60.000 kronor værd for Jägersro-stalden.

Dagens øvrige vindere på Jägersro var Noosa Prince, Red Cactus, Melissa Jordan, Two Eyed Jack, Helsingline og Corcuvelo.


Repriser: Jägersro, onsdag 26. juni

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top