fbpx

Fra Derby 1963 til Voter 2019

Da flere af de mest prominente heste sidste efterår blev flyttet fra Marc Stott, valgte fynboen Michael Garbers at forblive kunde hos Aarhus-træneren. 


Michael Garbers med sønnen Morten og træner Marc Stott tager imod Nipozzano og Oliver Wilson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Herover ses Michael Garbers (hvid skjorte) med sin egen søn Morten og træner Marc Stott sammen Nipozzano og Oliver Wilson efter Nipozzanos Voter-triumf. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Og det er jeg glad for. Marc er så dygtig til sit arbejde med hestene”, fortæller Garbers efter søndagens store triumf i Voterlöpning, hvor Breeze Up-importen Nipozzano løb med førstepræmiens 600.000 svenske kronor foran prominente navne som Irish Trilogy, Amon Ra, Jazz Explosion og Red Cactus.

Selv om Michael Garbers kan kalde sig for hesteejer af nyere dato og først for alvor selv gik ind i sporten for få år siden, er han faktisk er født ind i galopsporten – og han var med til præmieoverrækkelsen, da hans fars hest Matador vandt Dansk Derby i 1963 med Vinzenz Vogel i bøjlerne.

Michael Garbers i favnen på sin far efter Matadors Derbytriumf i 1963.
Michael Garbers i favnen på sin far efter Matadors Derbytriumf i 1963.

”Jeg var kun syv år dengang”, kommentarer Garbers, der foruden Nipozzano (War Command) også ejer jævnaldrene Gibson (Center Divider), som senest blev anden i Jyllandsløbet og nu matches for fuldt mod Dansk Derby.

Michael Garbers har også satset videre på den nye 2-årsårgang, som bl.a. inkluderer Appel Au Maitre-datteren Alwaysonmymind, som er trekvartsøster i blod til Suspicious Mind og Intello-sønnen Granello, der blev købt som åring i Deauville i fjor.


Læs også: Nipozzano bragte Voter-sejren til Aarhus

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top