fbpx

ZwickyLeaks. Klampenborg, lørdag 8. juni.

V4-spillet indledes med dagens sportslige perle, og det er ikke let at pege på en oplagt vinder. Monte Carlo vandt tre af sine ni starter i fjor, heriblandt Skandinavisk Grand Prix og Golden Mile, og han starter her for første gang i Søren Jensens regi.

Monte Carlo blev slået til andenpladsen af Chantaraman i et tilsvarende handicap over samme distance i efteråret, men han gav ved den lejlighed også sin konkurrent fire kilo. Denne gang mødes de fra lige vægt, hvilket matematisk skal omvende formen, men Chantaraman har til gengæld fordel af to løb i kroppen.

Mylegend har vundet to gange på stribe, og tager hun endnu en sejr her, er hun handicapmæssigt rent faktisk oppe blandt de allerbedste hopper i Skandinavien. Det bliver ikke nemt i dagens konkurrence, men hun kan på ingen måde afskrives.

Lotus Cafe og Jubilance havde en længde imellem sig senest i Aarhus, Alberone fik ingen hjælp af det lave tempo senest og Cloud Walker er ligesom Monte Carlo ude for første gang i år og kan komme til at mangle løbet i kroppen.

Tips: 7 Chantaraman – 1 Monte Carlo – 3 Alberone – O: 5 Mylegend

Maidenløb for 3-årige og ældre heste, hvor de syv repræsenterer den klassiske årgang. Prinsesse Kia var langt slået i debuten over 1200 meter, men var meget forbedret i sin næste start i Aarhus over 2000 meter. Med yderligere forbedring kan hun blive svær at slå her, med mindre en af de mindre eksponerede konkurrenter har Derbykaliber.

Dét kunne Summitatum tænkes at have. Han debuterer her efter et udmærket prøveløb på Jägersro, og det er værd at notere, at moderen Tigress Eleven ikke selv startede som 2-årig, men vandt i sin debut på Klampenborg og siden også vandt Dansk Derby i sin blot tredje karrierestart.

Why Not har ligeledes en interessant profil. Han nåede at debutere på finaledagen i fjor og blev femte bag årets 2000 Guineas-vinder Prince Charming. Denne form er pludselig blevet interessant at følge.

Også Aarhus-gæsten Fair And Square har form mod Prince Charming og kan komme tæt på afgørelsen, ligesom Mogens, der nu har sæsondebuten afklaret.

Tips: 2 Prinsesse Kia – 6 Summitatum – 4 Why Not – O: 1 Fair And Square

Efter to meget knebne nederlag på Klampenborgs græs i får fortjener Sandtastic en sejr, men han skal levere på højt niveau for at kunne tage den i dette formstærke felt.

Valde og Heart Of Stone kommer med friske sejre, flere af de øvrige banker kraftigt på, og så er der spændende sæsondebut til sidste års Klampenborg Store Sprint-vinder Saint George, som sikkert kommer godt forberedt og er Oliver Wilsons valg i opgøret.

Jeg tager samtlige 10 på V4- og V5-kuponen.

Tips: 10 Heart Of Stone – 8 Valde – 1 Saint George – O: 6 Sandtastic

Årets første Super Sprint. Val De Rosa, Hells Angel og Flower Spring er velkendte navne over denne distance, og de får som sædvanligt ikke meget afstand mellem sig på stregen. Hells Angel kommer med sejr fra sæsondebuten i Odense og bliver min favorit igen.

Jockey Mark Larsen vandt torsdag aften sin første sejr i otte år, og han får en ny god vinderchance med Flower Spring. Rytteren har altid været en specialist i Super Sprint og hesten kommer ifølge træner Flemming Poulsen godt forberedt til sæsondebuten.

Bent Olsen-trænede Monza får her lov at prøve Super Sprint for første gang – hun er naturligvis svær at vurdere, men ingen tvivl om, at hun er feltets bedste hest.

Tips: 7 Hells Angel – 9 Flower Spring – 4 Val De Rosa – O: 8 Monza

Iron Lady kommer her tilbage over 2400 meter på Klampenborg for første gang siden hun vandt Dansk Oaks i september. Hun var langt slået i sæsondebuten i Sceptre Stakes, men gik langt bedre i Aarhus senest. Den ekstra distance vil kun være en fordel, og der er alle chancer for, at hun kan forsvare sit nuværende handicap på 75 hér.

Fighter Carlras og Isetan bliver de to ekstra krydser på kuponen – begge gik glimrende senest.

Tips: 1 Iron Lady – 4 Fighter Carlras – 7 Saw Box Carlras – O: 6 Isetan

Hér kommer dagens “banker” ud i form af Lennart J:r Reuterskiölds Good Look. Appel Au Maitre-datteren var senest anden bag Queen Rouge i Mowerinaløb og får nu sin første start over længere distance.

Hun har masser af distance i blodet, idet hendes mor, Larch-vinderen Miss Cooper, er halvsøster til de to Oaks-vindere Summertime og Spicy Mix, mens mormoderen Female Voice er halvsøster til den svenske Derbyvinder Double Net.

Nathaniella, der i sidste uge måtte udgå grundet en transportskade, ligner værste konkurrent sammen med The Winther Storm og Tottenham – men mest interessant imod favoritten er måske samme ejers debutant Good Fella.

Tips: 1 Good Look – 2 Nathaniella – 3 The Winther Storm – O: 5 Good Fella

Frost måtte som favorit bøje sig for velgående Althon senest, men formen ser ud til at være helt intakt hos den 7-årige skimmel, og han får en ny chance som favorit hér.

Forever Romance vandt karrierens første sejr for to uger siden efter kamp med bl.a. Houdinithemagician og Tumblin’ Dice, som hun møder igen hér. Det skal nok blive tæt. Nephertiti og Kengät Jalassa har en del længder at vende på Frost, så jeg udelader dem på forslaget – men de koster ikke så meget ekstra at sætte på, hvis man vil gardere lidt mere.

Tips: 3 Frost – 5 Forever Romance – 7 Tumblin’ Dice – O: 4 Houdinithemagician

V4

V4-1: Alle 7
V4-2: 2-6
V4-3: Alle 10
V4-4: 7-9

280 kombinationer – 560 kroner


V5

V5-1: Alle 10
V5-2: 7-9
V5-3: 1-4-6
V5-4: 1 Good Look
V5-5: 3-4-5-7

240 kroner

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top