fbpx

“Vent og se på lørdag”

Lørdagens premiereprogram i Klampenborg kandiderer til det største på en åbningsdag i indeværende århundrede. Flemming Velin har starterklæret tre heste – heriblandt den 3-årige Galileo-søn Christmas.


”Han skal bevise, om han er god nok til at vi kan starte i det tyske 2000 Guineas”, fortæller Velin.

“Jeg er fuldt ud tilfreds med ham i det daglige, ellers var han ikke blevet starterklæret. Og det gælder selvfølgelig også mine øvrige startheste på dagen”.

”Det er klart, at ingen af dem skal være i topform på lørdag, og det er de heller ikke i nærheden af, men jeg kommer med tre heste som er velforberedt til at levere”.

Coat Of Arms (Galileo) og Omar Bradley (War Front) starter i Klampenborg Galopbanes Åbningsløb. Førstnævnte var storfavorit i 14:10 favorit i sæsondebuten i fjor, men endte til mange spilleres skuffelse på tredjepladsen og kom ikke til start igen i 2018.

Coat Of Arms (War Front) hos Flemming Velin. Foto: Privat.
Coat Of Arms (Galileo) hos Flemming Velin. Foto: Privat.

”Han var også en skuffelse for mig, men vent og se på lørdag. Han er en helt anden hest nu, og jeg bliver ikke overrasket, hvis han slutter foran Omar Bradley”, forklarer Flemming Velin, som bruger sine ryttere fra den daglige træning til at forvalte chancerne på lørdag.

”Både Marcos Robaldo og Rafael de Olivera har arbejdet flittigt og stabilt heroppe igennem længere tid. De rider fire lot hver om dagen, og de skal selvfølgelig også have chancen når det gælder”.

Flemming Velin var meget kritisk overfor Klampenborgs græsbane i fjor. ”Men det er en helt anden situation i år. Banechefen har lavet et fremragende stykke arbejde. Han behøver lidt hjælp oppefra før det bliver helt perfekt, men der er intet at udsætte på arbejdet. Flot og professionelt”, roser træneren.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top