fbpx

Første afkom ud af den 11-dobbelte vinder On Offer

Den nordjyske opdrætter Morten Nielsen tog i onsdags imod første afkom ud af den 13-årige Clodovil-datter On Offer, som folede en hoppe efter Stutteri Hjortebos Giant Sandman (Footstepsinthesand).


On Offer (Clodovil) med sit hoppeføl efter Giant Sandman (Footstepsinthesand). Foto: Privat.
On Offer (Clodovil) med sit hoppeføl efter Giant Sandman (Footstepsinthesand). Foto: Privat.

On Offer indledte sin løbskarriere hos Tim Easterby i England og opnåede en sejr, samt anden- og tredjeplads i tre starter som 2-årig. Hun indledte sin 3-årssæson med en OR på 78, men fik ikke vundet som 3-årig hvor en tredjeplads på Haydock var hende bedste præstation.

I efteråret 2009 importerede John Nielsen hende til Danmark, og selv om det tog lidt tid for hende at finde vindercirklen igen, vandt hun fra 2011 til 2017 hele 10 gange, hvoraf de fire sejre var på Øvrevoll.

On Offer nåede en samlet præmiesum på 460.000 kroner inden hun i fjor debuterede i avlen med sit besøg hos Giant Sandman. Hun er helsøster til Imperial Cup Handicap Hurdle (L)-vinderen Paintball og fem øvrige vindere.

“On Offer går nu tilbage til Giant Sandman”, fortæller Morten Nielsen til GalopSport.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top