fbpx

Datoer fastlagt for åringsauktioner i Sverige og Danmark

Skandinaviens to store åringsauktioner har nu begge fået fastlagt sine datoer. Den første bliver Scandinavian Open Yearling Sale, som afholdes fredag 13. september på York Stutteri i Hørsholm.


Auktionshallen på York Stutteri. Foto: Burt Seeger.
Auktionshallen på York Stutteri. Foto: Burt Seeger.

Auktionen, der arrangeres af Dansk Galop, fastholder dermed sit format fra de tidligere år med auktion fra kl. 13 fredag eftermiddag, efterfulgt af en storløbslørdag på Klampenborg med bl.a. Dansk Galops Auktionsløb og Skandinavisk Grand Prix på programmet.

Til gengæld har SÅEF, der står for den svenske åringsauktion, ændret både dato og sted for auktionen over svenske fuldblodsåringer i Stockholm.

Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Efter at have anvendt Happy Tammsvik som auktionssted siden indvielsen af Bro Park i 2016, flyttes auktionen i år ud til selve Bro Park. Samtidig flyttes tidspunktet med et par uger til fredag 4. oktober.

Stockholm-auktionen blev især af trænerne kritiseret for, at ligge som en integreret del af “Festival of Swedish Racing” mellem de to storløbsdage med henholdsvis Breeders’ Trophy og Stockholm Cup, hvilket betød, at der var meget kort tid til besigtigelse af åringerne.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top