fbpx

Royal Filly ‘back in business’

Efter hverken at have fået føl i 2017 eller 2018, nedkom Light Valley Studs 18-årige Royal Filly natten til lørdag med et hingstføl efter Wilshire Boulevard.


Royal Filly (Zilzal) med sit hingstføl efter Wilshire Boulevard (Holy Roman Emperor). Foto: York Stutteri.
Royal Filly (Zilzal) med sit hingstføl efter Wilshire Boulevard (Holy Roman Emperor). Foto: York Stutteri.

Royal Filly, der nu bor fast på York Stutteri i Hørsholm, har været en fremtrædende avlshoppe for ægteparret Ann og Bernt Dahl med tre afkom på 80 eller derover.

Hun debuterede i avlen 2006 med 2-årsstjernen Royal Legend (Silca Legend), der både vandt Breeders’ Trophy Juvenile på Täby og Götalandlöpning på Jägersro.

Senere kom helbroderen Hells Angel, der også regerede som 2-årig og bl.a. vandt Dansk Galops Auktionsløb på Klampenborg.

Hells Angel vandt i september 2018 sin ottende karrieresejr og har rundet 800.000 kroner i samlet præmiesum.

Hells Angel er Royal Fillys hidtil mest vindende afkom. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Hells Angel er Royal Fillys hidtil mest vindende afkom. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I 2008 fik Royal Filly With Approval-sønnen Alvin, som godt nok aldrig nåede at vinde, men som til gengæld var anden i Dansk Derby og fjerde i Norsk Derby (L).

Royal Fillys senere afkom tæller den nuværende Hjortebo-avlshoppe Golden Island (Sinndar), den ustartede Binary File-datter Quantum Of Solace (Binary File) og den flerdobbeltplacerede Wikki Sauwa (Eishin Dunkirk).

Hoppen har ligeledes en 2-årig Hallucinate-datter i Royal Angel.

Wilshire Boulevards første årgang rammer banerne i 2019 og tæller hingsten King George, som var den dyreste åring solgt på auktion i Skandinavien i fjor.

Selv vandt Wilshire Boulevard Anglesey Stakes (Gr.3) på The Curragh og var siden anden bag Astaire i Gimcrack Stakes (Gr.2) i York og fjerde til Karakontie i Grand Criterium (Gr.1) på Longchamp.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top