fbpx

“Helt uberørt af sine ni 2-årsstarter”

Nordmanden Arne O. Karlsen fik torsdag eftermiddag en besnærende sejr med sit eget 2-årige opdræt Macjack på Øvrevoll. Samtidig blev det en tredjeplads med hoppen Costasera i et opgør, som havde afkom efter Mutajally på de tre første pladser.


Andenpladsen tilfaldt nemlig Niels Petersen-trænede I See Fire.

”Det var deres sidste løb i år og dermed også mine sidste starter i 2018″, fortæller Arne O. Karlsen fredag morgen. “Jeg har nemlig kun de to heste i træning”.

”Det er vores eget opdræt, som kun gør det hele mere interessant. Det er to heste med fremtiden foran sig, og Macjack er helt uberørt af sine ni 2-årsstarter. Det er ikke hestenes skyld, at de ikke har vundet yderligere. Jeg opdagede desværre alt for sent, at begge døjede med virus”, erkender Arne O Karlsen, som fik over 78.000 norske kroner for sejren og tredjepladsen.

”Hestene nyder nu livet hjemme på mit græs. Macjack var klart bedst af de to i aftes og vandt med kræfter sparet, men på sigt tror jeg, at Costasera overhaler ham”.

Macjack er ud af Deceptor-datteren Macbeth, mens Costasera er datter af Sadler’s Wells-hoppen Nebola.

Begge heste er opdrættet af Arne O. Karlsens Bollerød Stutteri og ejes under navnet Showjumpers Racing Club.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top