fbpx

Norsk Derby (L): Square De Luynes fra start til mål

Rafael Schistl har ikke haft mange ridt siden han gjorde comeback i foråret, men sejrene tæller nu både Oslo Cup (Gr.3), Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) og Norsk Derby (L).


Square De Luynes og Rafael Schistl. Foto: GalopSport.
Square De Luynes og Rafael Schistl. Foto: GalopSport.

Petersen og Schistl fik deres Sveaas-Derby-Double da Square De Luynes førte fra start til mål og i knusende overlegen stil besejrede staldkammeraten Nordic Defense/Carlos Lopez, mens Bent Olsens Learn By Heart blev tredje under Luke Morris.

I sit livs blot femte start tog Manduro-sønnen sin anden sejr og bogførte førstepræmiens 712.500 norske kroner til sine ejere Stall Power Girls.

Bag de fire første fulgte i rækkefølge Barade, Sir Zelmer, I And I, Sea Lieutenant, New Man, Couples, Miintaka, Duca Di Como, Muy Sereno, Cool Kid og Daxios.

Med tre ud af de fem første gennem mål i Norsk Derby (L) indløb Niels Petersens deltagere 1.140.000 kroner, og med Our Last Summers triumf i Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) tidligere på dagen, betød det en dagsindtjening på over 2.000.000 kroner til staldens ejere.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top