fbpx

Nathalie Mortensen handlede to gange på Goffs UK August Sale

Svenske Nathalie Mortensen sikrede sig to nye heste til stalden under onsdagens Goffs UK August Sale i Doncaster. En 2-årig efter Lethal Force og en 3-årig efter Oasis Dream.


Nathalie Mortensen på ryggen af Backcountry. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Nathalie Mortensen på ryggen af Backcountry. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Førstnævnte, lot 126, er den fukse hoppe Noble Crown (Lethal Force – Noble Descent v. Pivotal), der blev købt for 800 pund ud af Richard Faheys træningskvarter.

Hoppen, der endnu er ustartet, er ud af en halvsøster til den tidligere Rune Haugen-trænede Court Circle, der bl.a. var anden i Stockholm Cup International (Gr.3).

Lot 201 er den 3-årige vallak Chilterns (Oasis Dream – Copperbeech v. Red Ransom), der blev købt for 2,500 pund fra Godolphin.

Han har startet et par gange som 3-årig uden at være placeret og er ud af Listed-placerede Copperbeech.

“Chilterns kommer i træning hos min mor (Annette Stjernstrand, red.), men hvis Noble Crown når til start i år, så bliver det for Henke (Henrik Engblom, red.), idet min mor ikke har licens til at træne 2-årige heste”, fortæller Nathalie Mortensen, der håber på, at Chilterns kan slægte 6-årige Backcountry på.

De har nemlig samme far i Oasis Dream, og Backcountry har været lidt af et eventyr for Nathalie Mortensen og Annette Stjernstrand, idet hesten har gået fra et handicap på 60 til sit nuværende tal på 92 med 14 sejre til dato.

Backcountry starter i øvrigt torsdag aften på Øvrevoll med Nathalie selv i sadlen.


Program: Øvrevoll, torsdag 9. august kl. 18.50.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top