fbpx

Appelina skrev flot Lanwades-historie

Stall Perlens 5-årige Appelina tog karrierens anden Listed-triumf, da hun torsdag aften for andet år på stribe vandt Lanwades Stud Stakes (L) over 1600 meter på Øvrevoll.


Appelina med sin træner Wido Neuroth og jockey Jan-Erik Neuroth. Foto: Øvrevoll.
Appelina med sin træner Wido Neuroth og jockey Jan-Erik Neuroth. Foto: Øvrevoll.

Appel Au Maitre-datteren nedkæmpede under Jan-Erik Neuroth sidste års norske Derbyvinder, High As A Kite/Sergio Alonso, med en halv længde, mens Icecapada og Carlos Lopez denne gang måtte nøjes med tredjepladsen et par længder bag vinderen.

Derefter fulgte Yvonne Durants Aife og Bent Olsens Elektra Art.

Wido Neuroth-trænede Appelina kom til start i Lanwades Stud Stakes (L) efter fire andenpladser på stribe i år, så det var ganske fortjent, at hun denne gang kunne skære målstregen først og tage førstepræmiens 125.000 norske kroner.

Det var samtidig hendes 10. sejr i 25 karrierestarter.

Appelina er opdrættet på Stutteri Hjortebo og ud af Hernando-datteren Wings Of A Dove.

Derigennem er der en god forbindelse til løbssponsoren Lanwades Stud og Kirsten Rausing, idet netop Kirsten Rausing ejede Hernando og opdrættede Wings Of A Dove, som hun selv startede som 2-årig i England, inden hoppen blev solgt til Sverige og siden fik en fremragende championkarriere som både væddeløber og avlshoppe.

Med til Appelinas sejr i Lanwades Stud Stakes (L) hører en fribedækning i 2019 ved én af Kirsten Rausings tre opstaldede avlshingste – Bobby’s Kitten, Sir Percy eller Sea The Moon.

Wido Neuroth havde forinden taget en sejr med 3-årige Buddy Bob, som under lærling Nora Holm fandt vej mellem heste i sidste del af opløbet og besejrede en række gode, ældre konkurrenter i handicapsammenhæng.

Buddy Bob var tidligere på sommeren kort slået til andenpladsen i Norsk 2000 Guineas, men uplaceret i Svenskt Derby, så højst sandsynligt bliver han fremover forsøgt på distancen omkring milen.


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top