fbpx

800.000 liter vand i Klampenborg!

Varmebølgen har i denne tid for alvor ramt Skandinavien, og ifølge meteologerne fortsætter det tørre klima frem til på fredag.


Klampenborg Galopbane står derfor overfor en stor udfordring med at holde græstæppet gunstigt frem imod søndagens mægtige clash mellem Peas And Carrots og Appel Au Maitre i Capinordic Bank Scandinavian Open Championship (Gr.3).

Klampenborg Galopbanes direktør har sat alt ind for at holde banen i så god stand som overhovedet muligt, og mellem mandag og fredag falder der således 800.000 liter vand over banen.

“Vi dobbelt-vander hele ugen igennem, med start kl. 12.00 og slut kl. 20.00. Herefter bruges vandt til at vande sandbanen i to timer mellem 20.00 og 22.00, hvorefter vanding af græsbanen begynder igen og varer helt til kl. 5.00 om morgenen”, fortæller Tom Christensen.

Vandingsmaskinen giver ca. 160 – 180 liter vand i minuttet, hvilket over perioden på 16 timer i døgnet svarer til ca. 150.000 til 175.000 liter vand på hver eneste dobbeltvanding. 150.000 liter vand svarer til et helt års vandforbrug i et parcelhus med fire beboere, og koster banen ca. 20.000 kroner. Hver dobbelvanding svarer til ca. 4 milimeter regnvand.

“Vi gør alt hvad der er menneskeligt muligt for at holde banen let. Det eneste vi for alt i verden skal undgå er hård bane, hvilket er karakteriseret ved en værdi på 1,8 og lavere på penotrometret”, slutter Tom Christensen.

Vejrudsigten for København og Nordsjælland lover lige nu tørt og solrigt vejr med op til 30 grader onsdag og torsdag, mens der forventes at falde fem milimeter nedbør fredag, samt to milimeter lørdag og tre milimeter søndag.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top