fbpx

40 år med trænervirksomhed – i dag!

Da Søren Jensen tidligt tirsdag morgen gik ned af stentrappen på Enghavelyst, var det lidt af et jubilæum. I dag er det nemlig præcis 40 år siden, at han startede sin professionelle virksomhed. I en alder af bare 20 år.


Søren Jensen modtager Beaufort Twelves pris som Årets 2-årige Hest. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Søren Jensen modtager Beaufort Twelves pris som Årets 2-årige Hest. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Forretningen blev startet på Fyens Væddeløbsbane, og allerede året efter sadlede han sin første danske Derbyvinder – Ascot. Siden fulgte Federico i 1995 og Sir Henry i 2010.

Da Beaufort Twelve i fjor blev en overlegen vinder af Dansk Kriterium på Klampenborg, var det samtidig også den 18. danske kriteriumssejr for Jensen. En rekord, som bliver svær et tangere.

Et andet imponerende resultat er Søren Jensens 13 trænerchampionater på stribe i Klampenborg, der blev vundet i perioden 1993 til 2005.

Søren Jensen er også klar til en ny sæson med mange spændende navne blandt de 2-årige, 3-årige og ældre heste – og det kommer vi naturligvis meget nærmere her i foråret.

Tillykke med 40-års-jubilæet!

Team GalopSport

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top