I Aarhus lades der også op til årets sæsonfinale lørdag den 15. november. Der er programsat syv opgør, heriblandt Købmand Herman Sallings Mindeløb – Den Jydske Vinterfavorit over 1550 meter. Der står 25 navne tilbage på anmeldelseslisten – heriblandt Klampenborgs Vinterfavorit Beethoven og Auktionsløbs-2’eren Classic Blaze.

Hjemmebanens Lea Olsen står bag fem fire af de fem højest rangerede heste i det store 2-årsløb, idet hun foruden Beethoven (Goken) er repræsenteret ved Red Mantel (Red Cactus), Albarella (Toronado) og Lady Medina (Appel Au Maitre).
De tre sidstnævnte er dog også starterklæret til weekendens løb på henholdsvis Klampenborg og Jägersro.
Rikke Rohbach Bonde står med en potentiel stor chance i Classic Blaze (Go Go Gadget), som senest førte til kort før mål i Dansk Galops Auktionsløb, inden han måtte give fortabt overfor Daylight (Gleneagles).
Løbene 3-4-5-6-7 er fortsat åbne for anmeldelser, og starterklæringen finder sted på mandag den 10. november mellem kl. 8:30 og 10.

- Se anmeldelseslisten til sæsonfinalen i Aarhus hér.
- OBS: Dette er en opdateret liste, idet hesten King manglede på den først publicerede udgave.























































