
Efter Shergar Cup-triumf: Frida Valle Skar rider i Norsk Derby
Norske Frida Valle Skar afsluttede lørdagens Shergar Cup på Ascot med at vinde dagens sidste løb, Shergar Cup Mile, på outsideren Crown Board. Nu vender den 28-årige jockey, der har base i Frankrig, tilbage til Øvrevoll for første gang i 10 år: På den norske Derby-dag den 23. august har hun foreløbig fire ridt – alle for Cathrine Erichsen.

