Dag: april 30, 2026

GalopProgrammet: Søren Jensen, torsdag 30. april

Søren Jensen er denne uges første gæst i GalopProgrammet, hvor vi ser frem imod Klampenborgs klassiske lørdag med Dansk Hesteforsikring Mowerinaløb (Dansk 1000 Guineas) som hovedbegivenhed. Hér er Søren repræsenteret ved Nevermore, som vandt på besnærende vis i sæsondebuten. Hør også hvad træneren mener om Vincenzo, Cosmopolitan, Sunday Fudge og I Can Do It.

GalopProgrammet: Sandie Kjær, torsdag 30. april

Sandie Kjær har fået en flyvende start på den nye sæson med to sejre på Klampenborg og en double i Odense. På lørdag starter hun fire heste på Klampenborg, heriblandt Pretty Good i hovedbegivenheden Dansk Hesteforsikring Mowerinaløb. Torsdag aften gæstede Sandie GalopProgrammet til en snak om chancerne.

Årgang ’26: Helbror til Listed-placerede Sir Jeffrey

Søndag den 19. april nedkom Stutteri Storks avlshoppe Edallora med sit livs tiende hingstføl, og for fjerde gang folede hun et afkom efter den tredobbelte Gruppe-1-vinder Hunter’s Light. “Han er helbror til Sir Jeffrey, 2-årige Huntington og en hoppeåring hjemme på stutteriet”, fortæller Henrik Stork til GalopSport.

Daryz rykker ind i World Top 10 efter sejr i Prix Ganay (Gr.1)

Sidste års vinder af Prix de l’Arc Triomphe (Gr.1), Aga Khan Studs’ Sea The Stars-søn Daryz, sæsondebuterede søndag i årets første Gruppe-1-løb i Europa, Prix Ganay. På Longchamp vandt Daryz overbevisende med næsten fire længder foran Bright Picture.

Scroll to Top