Dag: oktober 6, 2025

Red Mantel gav dansk triumf i Jockeyklubbens Auktionslöpning

Red Cactus fik søndag sin første vinder på et ganske velvalgt tidspunkt, da Lea Olsen-trænede Red Mantel førte hele vejen i Jockeyklubbens Auktionslöpning på Jägersro. Den 2-årige hoppe sikrede sig med lidt over en længde førstepræmiens 302.750 svenske kronor til sin sin ejer og opdrætter Oluf I. Jensens Gaard.

Lord Mountbatten fik fortjent sin Listed-triumf i Peas And Carrots Mile

Niels Petersens danskejede Lord Mountbatten fik omsider ram på Roy Arne Kvislas Twirling Ghost i søndagens Peas And Carrots Mile (L). Efter andenpladser i både Pramms Memorial (L), Valley Chapel Memorial (L) og senest i Nickes Minneslöpning (L), var Lord Mountbatten klart bedst over de 1600 meter på Jägersro.

Espen Hill fra sidst til først i SFK Jubileumslöpning (L)

Det blev 9-årige Espen Hill, der med sin træner Madeleine Smith på ryggen, trak sig sejrrigt ud af søndagens Skånska Fältrittklubbens Jubileumslöpning (L) på Jägersro. Helsinki-sønnen drog fordel af et højt tempo undervejs, og rundede samtlige konkurrenter i løbets slutfase.

Sprinterdronningen Abby var overlegen i Rosengårdlöpning

Efter senest at have hevet tredjepladsen hjem over 2400 meter i Svenskt Oaks, var Lennart J:r Reuterskiöld-trænede Abby igen tilbage over den halve distance i søndagens Baker Tilly Rosengårdlöpning på Jägersro. Og hér cementerede hun sin status som årgangens sprinterdronning.

Scroll to Top