
RaceTime: Bliver de gyldne drømme opfyldt?
På søndag er der storløbsdag på Bro Park, bl.a. med Svenskt 2000 Guineas. Wassim bliver favorit, men han kan blive truet af Niels Petersens anden deltager, Grab The Moment. Blandt kandidaterne er også Golden Dreams, der var anden i Dansk 2000 Guineas. Golden Dreams’ vigtigste opgave i år bliver dog Dansk Derby, hvor ejerne Maj-Britt Hjort, Fortunen og Erik Poulsen sammen med træner Bettina Andersen drømmer om deres første Derbysejr. RaceTime var i denne uge på besøg i stalden hos Bettina Andersen.
