
Hans Andersen bedst i Danish Jockey Club Cup (L)
I sin første start på dansk grund blev Lulu Tøpholms Hans Andersen Listed-vinder for sin træner Veronika Jandová og jockey Carlos Lopez. Den 5-årige Frankel-søn sejrede let med halvanden længde i Danish Jockey Club Cup (L) foran Silver Legend og Greenland.


