fbpx

2000 Guineas (Gr.1): Vinder Air Force Blue?

Startlisten er nu klar til årets første klassiske treårsløb i England, Quipco 2000 Guineas Stakes (Gr.1) på Newmarkets Rowley Mile. Feltet føres op af Air Force Blue (War Front), opdrættet i USA og vinder af tre Gruppe-1-løb som 2-årig.


Aidan O'Brien. Foto: Bloodhorse.com - Ireland and the Thoroughbred.
Aidan O’Brien træner storfavoritten Air Force Blue. Foto: Bloodhorse.com – Ireland and the Thoroughbred.

Det klassiske opgør bliver hingsten sæsondebut og man har i lang tid betragtet ham som uovervindelig. Imidlertid har hans træner, Aidan O’Brien, udtrykt en vis tvivl omkring hestens distanceevner over de 1600 meter.

O’Brien starter også en anden War Front-søn i form af Air Vice Marshal, hvis formtal dog er langt lavere end favorittens.

Skulle Air Force Blue svigte, er der mange andre muligheder. Én, som vil sætte pris den forventede bløde bane er hesten med det passende navn Stormy Antarctic (Stormy Atlantic).

Han vandt i sin årsdebut Gruppe-3-løbet Craven Stakes med 3½ længde foran en anden af årgangens bedste hingste, Foundation (Zoffany). Det foregik i et kæmpe regnvejr, hvor banen var god til blød.

Udover den umådelige prestige med at vinde denne Gruppe-1-klassiker, vanker der en førstepræmie på £283.550, altså omkring 2,6 millioner danske kroner.

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top