fbpx

1,8 millioner guineas for Galileos halvsøster

Som arrangørerne på forhånd havde spået, blev der fredag eftermiddag sat ny verdensrekord på Tattersalls December Foal Sale i Newmarket.


Rekorden blev en kendsgerning, da hammeren faldt over et otte måneder gammelt hoppeføl efter den 6-dobbelte Gruppe-1-vinder Giant’s Causeway og Prix de l’Arc-vinderen Urban Sea (Miswaki).

Hoppen er dermed halvsøster til blandt andet den dobbelte Derby-vinder Galileo, der selv har Sadler’s Wells som far.

Man skal kun et enkelt år tilbage i tiden for at finde den seneste verdensrekord på Tattersalls December Foal Sale, hvor en helsøster til Galileo blev solgt for 1,1 million guineas.

Rekord-føllet blev solgt til Charlotte Webers Live Oak Stud, hvilket gør det meget sandsynligt, at hoppen senere skal transporteres til Webers kæmpemæssige farm i Florida.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top