Med godt ni uger til The Macallan Dansk Derby er udskillelsesløbet så småt ved at tage form, men der er stadig rig mulighed for endnu ueksponerede navne til at klatre mod toppen.
Fredag den 11. juni er Klampenborg vært for Derby Testen over 2200 meter, og 15 heste blev tirsdag forhåndsanmeldt til opgøret.
Listen toppes af Søren Jensen-trænede Good Fortune (Appel Au Maitre), som i lørdags tog sit livs tredje sejr i sit første forsøg over netop de 2200 meter.
Der kan også blive et gensyn med Kaj Sørensens duo Hitman (Go Go Gadget) og Mustang (Al Shemali), der begge senest var langt slået i Jyllandsløbet bag Smooth N Royal (Go Go Gadget).
Også andenhesten fra Jyllandsløbet, Bent Olsens Azzardo (Al Shemali), er blandt de anmeldte ligesom Bettina Andersens A Lady’s Man (Center Divider), der i lørdags var sidst bag sin staldveninde My Jamil (Al Shemali) i Dansk 2000 Guineas.
Fredag den 11. juni i Klampenborg byder efter planen også på årets første danske 2-årsløb, hvor seks heste fra fem forskellige trænere er forhåndstilmeldt.
Anmeldelser til Klampenborg, fredag 11. juni: